Site icon SHINING PEOPLE

Nymåne tid: Hvad ville du ændre, hvis du kunne?

Nymåne portal

…tiden er med dig NU, hvis du vil gøre noget ved det

Jeg ved ikke, om du har mærket det…

Men januar energierne her i 2023 har været noget tunge at danse med.

Lidt som at stå i mudder til knæene, eller gå rundt i tung, kold sirup.

Rent astrologisk har der været modstand, planeter har været retrograd, hvilket betyder, at vi går dybere, møder nogle gamle mønstre og clearer gammel fastlåsthed.

Det være sig helt konkret, i det fysiske, eller i livet på et eller andet område.

Nymånen d. 2 januar 2023 markerer en ny start

Det nye år starter først rigtigt her ved den anden nymåne efter vintersolhverv. I hvert fald ifølge den kinesiske kalender – og i min optik er de lidt mere tunet ind på energierne og naturens rytmer i den østlige kultur, end vi er her i Vesten.

Jeg syns det giver mening, at fejre nytår ved nymåne, her tæt på den dato, hvor lyset virkelig tager til, omkring 1. februar.

Energierne er med os på mange fronter.

Som jeg skrev i titlen på dette indlæg, så er det NU, vi skal i gang med at tage handling på det, som vi virkelig har brug for, ønsker, er passionerede omkring, har lyst til, brænder for….

Hvis ellers vi vil.

For bare fordi, energierne er med os, er det jo ikke sikkert, at vi får gjort det, vel?

Porten til din fremtid åbner sig

Du kan bruge denne særlige nymåne energi til at sætte en kurs og blive klar på din intention.

Vælg en enkelt ting, som du vil give slip på.

En ting, som du ved – dybt inde i dig selv – har holdt dig tilbage.

Hvad har du frygtet mest? Hvad vil virkelig gøre en forskel, når du ændrer mønsteret?

Når du tager handling og sætter en ny kurs, vil du finde modet til at gå i den retning, som åbner for udtryk af din unikke individualitet.

Verden venter på DIG 

Exit mobile version