Jeg har haft en daglig spirituel praksis i 20 år nu. Det er blevet en så uundværlig og integreret del af min hverdag, at jeg ikke rigtig tænker over det længere.

Det startede med en sygemelding med rygproblemer efter en periode med massiv stress og mange tunge løft. I en hverdag som mor til to små drenge, nybagt husejer og et job som dagplejer.

Jeg vidste, at jeg var nødt til at ændre vaner for at komme tilbage til mig selv, og for at heale min ryg.

Jeg fik et yogaprogram af en veninde, som lige var uddannet yogalærer. Det program blev min redning og starten på et konsekvent og ufravigeligt valg om at starte dagen med at give min krop kærligt nærvær og tune ind på min indre visdom. Programmet to mig 15-20 minutter hver morgen, og jeg kunne lægge en lille guidet meditation ind efter yogaen, når jeg havde tid. Jeg havde mulighed for at lave min yoga lidt over 7 om morgenen, efter at jeg havde sendt mine drenge med skolebussen. Det var en fin rytme i mange år.

I 2017 fandt jeg Kundalini Yogaen og udvidede min morgenpraksis til en times tid eller mere (og jeg står bare tidligere op). Det har flyttet mig fra at holde status quo, hvor jeg stadig skulle passe godt på ryggen, til at jeg føler at jeg kommer dybere, bliver stærkere både i kroppen og i kontakten til min intuition og åbenhed for spirituel vejledning.

Intentionen med en daglig spirituel praksis

Verden bliver tilsyneladende mere og mere kaotisk og utryg. Mange går ned med stress, hverdagen er presset og vi skal nå så meget. Mange lever med frygt, sygdom og usikkerhed, og medierne gør deres for at holde os i denne tilstand.

Det kræver indre fokus og et bevidst valg, hvis vi vil flytte bevidstheden fra frygt til tillid, fra utryghed til kærlighed, fra vrede til medfølelse. 

Du skaber selv din verden via dit indre fokus og dine valg. Den daglige praksis giver dig et stærkt fundament, så du kan holde dig tunet ind på den bedste del af dig selv. Du har power til at vælge at bidrage med mere lys, kærlighed og harmoni i verden, og det starter med at skabe harmoni i dig selv.

Fra stagnation til flow

En fast daglig spirituel praksis behøver ikke være lang. Nogle dage er det måske bare 3 minutter, andre dage kan du give dig selv 45 minutter eller en hel time. Det vigtiste er, at du gør det konsekvent.

Du har power til at vælge at bidrage med mere lys, kærlighed og harmoni til verden.

En fast spirituel praksis med fx Kundalini yoga renser dit energisystem for negativitet og forvandler emotionel stagnation til flow. Hvis dit energisystem er stagneret, bygges den emotionelle energi op i dig, og det har negativ indflydelse på din adfærd, dine valg og den måde, du er tilstede på i din hverdag.

Via yoga og meditation skaber du flow, så du kan tage positive valg, din adfærd bliver positiv og opbyggende og din energi bliver harmonisk.

Dagligt renselses ritual

Et renselses ritual

Din daglige praksis giver dig spirituelt velvære. Når du tuner ind på dit højre selv, på den spirituelle kilde, åbner du dig for at lytte til din intuition, følge dit hjerte og løfte energien i din verden.

Du kan udvide intentionen med din spirituelle praksis, så det bliver et renselses ritual, en bøn og en lille ceremoni, hvor du bevidst skaber mere harmoni i verden. Se ringene brede sig fra dig, på din yogamåtte, til din familie, dine kolleger, deres familier, via de sociale medier og til alle, som har kontakt med dig via netværk.

Hvert yogasæt i Kundalini Yoga er specielt designet til at skabe flow i dit energisystem. Det giver spirituelt velvære og generelt velvære, og det hjælper dig med at være den bedste version af dig selv, for med et afbalanceret nervesystem og en krop som er i flow kan du langt lettere være kærlig, nærværende og medfølende.

Verden har SÅ MEGET brug for den bedste version af DIG.