Krystaltoner – lydhealing for de syv chakraer.
Unik overtonesang flettet sammen med lyden fra rene, klare krystal syngeskåle.
Krystaltoner er en samling på 7 lydmeditationer, som er designet til at balancere dine chakraer.
Krystaltonernes vibrationer skaber helbredelse og transformation i hvert af de syv største chakraer i din krop.
Chakraerne er en del af din spirituelle anatomi, din regnbuekrop, og med deres tætte relation til hormonkirtlerne rummer de en essentiel del af dine emotionelle mønstre.
De rene og harmoniske toner, produceret af krystal-syngeskåle og Torbens healende overtonesang, åbner op for din energi.
Når du lytter til tonerne i en meditativ tilstand, åbnes en mulighed for at give slip på de gamle mønstre og historier, der har holdt dig tilbage.
Krystaltone meditationerne varer ca. 15 minutter hver.
Her kan du høre lidt af harachakra tonerne.
Harachakra krystaltoner
Vibrationer som balancerer din lysende regnbuekrop
Men hvad er energihealing for noget?
Igennem energihealing skifter du fokus fra problemet til den ønskede tilstand ved at rense energien i dine chakraer.
De gamle historier, der har holdt dig tilbage fra at leve autentisk fra sjælen og hjertet, behøver ikke længere at kontrollere dit liv.
Ved hjælp af disse unikke lydhealingssekvenser tager du skridtet videre på et dybere niveau. Krystaltonerne vil balancere dine chakraer, så du oplever et bevidsthedsskift på celleniveau.
Når din vibrationsfrekvens stiger, kan du lettere nå dit fulde potentiale i stedet for at blive fanget i de gamle selvfortalte historier.
Slip de gamle historier
De historier, som kan inkludere tanker som: “Jeg kan ikke gøre det på grund af min fortid” eller “Jeg har undskyldninger for ikke at følge mine drømme på grund af tidligere oplevelser.”
Du har måske allerede arbejdet på at ændre dine overbevisninger og håndtere traumer, men alligevel kæmper du stadig med at frigøre dig fra fortidens indflydelse.
Dette skyldes, at de gamle oplevelser og historier stadig har energetiske aftryk i dine chakraer. Her kommer lydhealing med krystaltonerne til undsætning. Vibrationerne fra disse rene og klare lyde hæver din bevidsthed, hvilket gør det lettere for dig at slippe de gamle mønstre og træde ind i din bedste udgave.
Her kan du høre lidt af hjertechakra tonerne – det fungerer bedst at lytte med hovedtelefoner.
Hjertechakra krystaltoner