Reparation af mala kæder

  • Er snoren i din mala kæde knækket?
  • Er guru perlen eller kvasten faldet af?
  • Eller har du en mala kæde uden knuder mellem perlerne, som trænger til et løft? 

Så er der hjælp at hente.

Få ny snor i din mala kæde

Joyann binder din mala med flotte knuder på ny, stærk snor af bomuld eller nylon. Du kan få den med kvast, vedhæng eller perleafslutning, og afslutning med kvast, vedhæng eller perleafslutning.

Har du mistet enkelte perler, da snoren knækkede, kan du få nye perler sat ind, som matcher materialerne i din mala.

Alle mala reparationer starter med, at vi snakker eller skriver sammen, så du får dine ønsker til din mala fornyelse opfyldt.

Din mala bliver som ny, og nogle gange endnu bedre 🙂

NB: Hvis kvast eller guruperle er gået i stykker, er man nødt til at binde mala kæden forfra. Hele kæden er nemlig bundet på den samme, lange snor.

Kontakt Joyann på email eller mobil/sms for at høre nærmere og mulighederne for at reparere din mala. Se kontakt info her. 

Prisen for reparation af en mala kæde er som udgangspunkt 475 kr + materialer og forsendelse. Prisen kan være højere i nogle tilfælde, hvis opgaven er særligt udfordrende. 

Mala bundet med ny snor
Mala med lotus frø perler

    Symbolsk betydning af en knækket mala kæde

    Når en mala kæde knækker, kan det naturligvis skyldes svaghed i snoren, knuder eller samling. En lang mala kæde med krystalperler er ret tung, og den bliver udfordret, hvis man går med den og den dermed udsættes for meget bevægelse.

    Derfor kommer alle mine mala kæder med en lille brugsvejledning, så du undgår at udsætte den for unødigt slid.

    Når det så er sagt, ligger der en symbolsk betydning i en knækket mala. 

    Bruddet kan opfattes som et tegn på, at de blokeringer, udfordringer og negative mønstre, som den har hjulpet dig med at slippe, nu er forløst.

    Så når din mala knækker, er tid til at fejre dine fremskridt.

    Så inden du beslutter dig for at få din repareret er det en god praksis lige at mærke efter, hvad betydning der ligger i, at din mala kæde knækkede lige præcis nu.

    • Tjek op på betydningen af de krystaller, som er i din kæde.
    • Giver det mening, at den knækker lige nu?
    • Har du integreret de energier, den står for?

    Måske du har brug for nye energier i din mala. Dette kan lægges ind i kæden, når den bliver bundet igen, måske med lidt andre sten, en anden farve tråd, en ny afslutning?

    Eller måske det er tid til at finde en helt ny mala kæde i stedet.

    Blid og blød kærligheds mala
    Rudraksha mala med magnesit

    Færdige mala kæder

    Se alle Joyann´s færdige mala designs her

    Personligt designet MALA MEDITATIONSKÆDE

    Personligt designet mala

    Joyann skaber en unik mala meditationskæde til dig

    Mala kursus hos Shining People

    Fysisk mala kursus

    Få dybere kontakt med dit autentiske, kreative selv.  Mala kursus som praktisk spiritualitet – skab din egen mala kæde. Hold med max 6 deltagere. 

    Mala fordybelses dag med Joyann

    Online mala kursus

    På et online mala kursus med Joyann vil du opleve en unik kombination af kreativitet og spirituel praksis.