Vi elsker vores hus på landet. Vi har luft, plads, marker og udsigt.

Eneste store savn er HAVET. Vi elsker nemlig også ture langs stranden, badning hele året og duften af saltvand og sand. Vi mødte hinanden, da vi begge boede i Risskov, og den daglige tur langs stranden blev en fast tradition. Vores 3 år på Anholt handlede også meget om livet tæt på det blå ocean.

Vi er forlængst er vendt hjem igen til vores landlige matrikel, og elsker stadig strand og hav.

Så da vi gik i gang med det her projekt, hvor entreen (igen) blev udvidet, var det bare oplagt at bruge den lækre, blå nuance fra Jotun, som hedder OCEAN AIR.

Bare navnet på farven var uimodståelig……

FØR –  med den lille halv-væg, som adskilte rummene.

For mange år siden fjernede vi den dør, som oprindeligt var mellem entré og stue, men vi turde ikke fjerne hele væggen, – for tænk hvis bjælken ikke kunne bære loftet.

Entre før, set fra hoveddøren

Efter – åbning og flow

Heldigvis er der ingen problemer med loftet!

Entre efter set fra hoveddøren

Symbolik og energi i den blå farve

Der ligger mere end hav og strand bag vores valg af den blå farve i entreen.

Blå står for flow, dybde og kommunikation.

Blå er samtidig en kølig farve, som får et rum til at virke større. De kølige farver træder væk fra os, og de varme farver kommer tættere på.

Når vi lægger Feng Shui baguakortet på husets grundplan, ligger entreen i områderne for hjælpsomme venner og karriere/livsvej.

Bagua-kortet tegnet på en grundplan

Hjælpsomme venner er jo alle de skønne mennesker, som vi er i kontakt med til daglig, og som inspireres af vores sted og energi. Hjælpsomme venner er også alle de engle, alfer og andre usynlige venner, som hjælper os hver dag.

Hele åbningen af entreen giver mere plads til, at man kan komme ind ad døren og mærke plads og rum. RUMfølelsen er en udfordring, når der kun er 2 meter til loftet – derfor giver udvidelsen, som fjerner fornemmelsen af den lille bitte gamle entre, stor effekt.

Karriere og livsvej er det Feng Shui område, hvor vi mærker dybt ind i os selv, til der hvor meningen med livet og hverdagen bor. Her er vand-elementet (det blå) hjemme. Hele vores gang på jorden har handlet om at skabe en hverdag med glæde, dyb personlig mening og transformation. Så, velkommen hos SHINING PEOPLE.

Forandring tager tid – og det er helt ok

Entre transformations processen

Processen med forvandling af entreen varede hele sommeren.

Vores kære, gamle hus rummer altid overraskelser, når vi åbner op forskellige steder. Og nye ideer opstår undervejs.

Så vi tager det som det kommer.

Væggen overfor hoveddøren blev flyttet 30 cm ind, hvilket vi ikke lige havde set komme, da vi startede. Men wow, det har gjort en stor forskel.

Plads, åbenhed, sammenhæng. Da det nye sisal tæppet kom på til sidst, var magien tydelig.

Strand og hav. Åbenhed og plads.

Entre før, set fra stuen

Entre efter, set fra stuen