Hvad er” Spirituel Vibration”?
Den enkle definition på ”vibration” er at det er en værens tilstand. Vibrationen er atmosfæren af en person, sted, tanke eller ting.
Vibration er altså den energetiske kvalitet eller frekvens af noget i vores fysiske verden.
Vores vibration er knyttet til vores følelser, tanker og handlinger. På samme måde er et steds vibration skabt af de følelser, tanker og handlinger fra de mennesker, som bruger stedet, sammen med den naturlige energivibration på stedet.
Vi læser “vibes” intuitivt – du kan for eksempel mærke en persons energi, når de går ind i et rum. Mens nogle mennesker trækker dig tættere på, giver andre dig lyst til at holde afstand.
Hvorfor er det godt at løfte sin vibration?
Når du hæver din vibration, betyder det, at du øger kvaliteten af den energi, du udstråler. Dermed forbedres dit velbefindende og du skaber en mere klar forbindelse til det større univers.
Når du er i en lavere vibration, er det lettere at sidde fast i negative mønstre, tanker og holdninger. Du kan føle dig fanget i tunge følelser eller holde fast i smertefulde oplevelser.
Hvis du føler sig træt eller energiforladt, hænger fast i selvkritik eller har svært ved at finde vejen videre i livet, kan det være virkelig dejligt at gøre en eller flere af de ting, som løfter din vibration.
På et højere vibrationsniveau har vi masser af energi og er mere positive, kærlige og empatiske. Vi oplever flow, er bedre til at samarbejde og fokuserer på taknemmelighed. En høj vibration gør os kreative, fleksible og positive og løfter os ud over negativ programmering fra tidligere i livet.
Sådan hæver du din vibration
Det er individuelt, hvad vi syns løfter vores energi. Så her må du vælge det, som kalder på dig.
Her er nogle forslag ti, hvordan du kan løfte din energi:
Selvpleje og balance: Start med at passe på dig selv både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Motion som passer til din kropstype og alder, sund kost af naturlige råvarer, meditation og tilstrækkelig søvn er grundpiller, når det handler om at bevare en høj vibration.
Positiv tankegang: Vær opmærksom på dit mentale fokus og forsøg at skifte fokus fra negativitet til positivitet, når du opdager, at du sidder fast i en negativ vane. En enkel måde er straks at fokusere noget, du er taknemmelig for, når du registrerer en negativ tankebane.
Kærlighed og medfølelse: Øv dig i at udvise kærlighed og medfølelse over for dig selv og andre. NB: Start med dig selv – så bliver det lettere at tilgive og udvise venlighed overfor andre.
Forbindelse med naturen: Tid i naturen vil hurtigt forny din energi og genoprette forbindelsen til jorden. Naturen har en helt unik beroligende og opløftende virkning på vores vibration. Naturen er en af vores mest brugte quick-fix metoder her på matriklen – en rask gåtur i skoven fjerner stress og energetisk overvæld med et snuptag.
Skab skønhed omkring dig: Dine omgivelser påvirker dig hele tiden. Ved at rydde op, gøre rent og skabe smukke omgivelser løfter du dig selv i hverdagen. Omgiv dig med blomster og grønne planter, brug krystaller i indretningen, fjern ting som ikke gør dig glad og fyld dit hjem med enkel skønhed.
Meditation, yoga og åndedrætsøvelser: Yoga, meditation og bevidst åndedræt hjælper med at stilne sindet, løsne spændinger og øge din spirituelle vibration. Kan du putte bare 10-15 minutters spirituel praksis ind i din hverdag, vil du løfte din vibration og dermed få en bedre dag. Kundalini Yoga er bevidsthedens yoga og kan varmt anbefales, når du vil løfte din energi.
Massage, healing, lydhealing og andre krop/sind balancerende terapiformer vil løfte din vibration og hjælper med at slippe de gamle, negative vaner, som ellers trækker energien ned.
Musik og kunst: Lyt til berigende musik og fordyb dig i kreativitet gennem kunst, dans eller skrivning. Kreativitet kan åbne kanaler til højere energiniveauer.
Uselviske handlinger: Hjælp andre og bidrag til fællesskabet. Handlinger af tjeneste og godgørenhed udsender højere vibrationer og øger følelsen af formål.
Du behøver ikke være i “high vibes” hele tiden
At hæve din spirituelle vibration er en kontinuerlig rejse, der kræver tålmodighed og vedholdenhed.
Husk at det ikke handler om at være perfekt og om altid at være i høj vibration. Vi er alle mennesker, som oplever forskellige niveauer af vibration afhængigt af vores livssituation, følelser og omstændigheder. Det handler om vedholdenhed, så du altid går efter personlig vækst og bevidsthedsudvikling.
Ved at integrere nogle af de nævnte praksisser i dit daglige liv kan du opleve en dybere forbindelse til dig selv, andre og til helheden.
Du vil blive bevidst om, at alt hænger sammen, og at hver gang en af os vælger at hæve vores vibration, sender vi en positiv energi ud til andre mennesker, til vores bolig, til vores ting, til jorden og til helheden.
Hjælp til at hæve din vibration
Vi tilbyder vibrations medicin på forskellige niveauer.
Yoga og meditation
Se Kundalini Yoga online klasser, 5 ugers programmet Flow og Frihed og ChakraFlow yoga serien.
Events med lydhealing og chanting
Kom med til lydbad eller Chanting Cirkel hos os og løft din vibration gennem lækker lyd.
Feng Shui
Du kan også få hjælp til at løfte energien i din bolig med Feng Shui og Space Clearing, som er redskaber til at tiltrække og forankre god energi omkring dig.
Smykker med krystaller og spirituel intention
Vi skaber spirituelle armbånd og mala kæder med lækker energi, som hjælper dig med at løfte din hverdag og holde din spirituelle intention.