Der var engang, vi tog et landkort frem, når vi skulle finde vej på nye steder. Som spejder lærte jeg at læse kort og finde vej med kompas, både om dagen og i den mørke natteskov.

Det var sjovt, og spændende, og vi fandt jo heldigvis altid hjem.

Nu bruger vi Google, når vi vil finde nye veje.

Her er udfordringen, at man ikke kan bruge den uden internetforbindelse. Og hvad gør man så, hvis der pludselig ikke er en damestemme, som guider?

Det er der, vi bruger vores stedsans, vores intuition og vores kendskab til verdenshjørnerne. Vi iagttager solens bane på himlen, ser efter mos på træernes nordsider og MÆRKER EFTER.

Vi navigerer alle i ukendt terræn i denne tid

At navigere i livet i denne udfordrende og foranderlige tid er lidt som at finde vej uden Google. Hvis man har glemt, hvordan man også kan søge svar og retning, er man ret lost.

Der var engang, hvor vi kunne spørge politikerne, præsten, lægen, chefen eller vores forældre, når vi var i tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert. Når vi stod på en skillevej og søgte svar og vejledning, kiggede vi tilbage på dem, som kom her før os, for de havde jo erfaring med, hvordan man gjorde.

Sådan er det ikke længere. Der er så mange forskellige svar derude, så mange retninger og gode råd. Men alt er i spil, og vi er nødt til selv at skabe den nye vej i livet. Sammen og hver for sig.

Find vej via dit indre kompas

Det eneste sted, vi kan søge kompetent vejledning, som giver mening for os hver især, er inde i os selv. 

Som at lære et nyt sprog, eller enhver anden ny færdighed, må vi øve os for at blive gode til at mærke indad. Det er derfor, det er så uendeligt vigtigt at vi hver især vælger nogle ritualer, metoder og vaner, hvor vi giver tid og plads til lige netop dette:

At lytte indad, spørge om hjælp og lytte til svarene. Som vi derefter kan følge, prøve af og erfare, hvordan vi tolker den indre vejledning.

Lydhealing er en vej til indre kontakt

Den daglige praksis er uundværlig

Det er derfor, Joyann starter sin dag med en tur ud i den friske luft med hunden, efterfulgt af en halv times yoga og 10 minutters meditation, chanting eller andet, som kalder.

Det er derfor, Torben starter sin dag med en god times kropsforløsende arbejde, tapping og måske lidt saxofon eller guitarspil.

Vi giver plads til den indre proces, vi giver slip, lytter og lader krop og energi op, så vi starter dagen sammen i så god balance og så høj vibration, som muligt.

Det er derfor, vi hele tiden snakker om vigtigheden af en daglig spirituel praksis. 5 minutter er bedre end ingenting, og du må vælge en praksis, som fungerer FOR DIG.

Det er der, du samler dig og giver plads til, at de indre fornemmelser, følelser, inspirationer og tanker bliver tydelige. Så du møder dig selv lige der, og kan tage nye valg og finde DIN RETNING. Hver dag. 

Stå i din unikke spiritualitet

Stå i din unikke spiritualitet

Her hos os har vi gjort os masser af erfaring med den form for indre arbejde. I rigtig mange år, faktisk, og på virkelig mange forskellige måder.

Det er tid til at dele det med jer i en mere struktureret form.

Overskriften i vores SPIRITUEL PRAKSIS I HVERDAGEN UNIVERS er:

Stå i din unikke spiritualitet. 

Da det hele handler om det med at finde vej. Indefra.
Ved at lytte til din SPIRIT og løfte din ENERGI. 

Universet bliver fyldt med forskellige redskaber fra vores spirituelle værktøjskasse. Kreative forløb, Feng Shui, tapping, yoga, lydhealing og hvad vi ellers bliver inspireret til at dele med jer.

Se aktuelle online kurser i Stå i Din Unikke Spiritualitet her