fbpx

Hvad er Kundalini Yoga

Kundalini Yoga har været en fast del af min daglige praksis siden 2017.

Jeg har brugt yoga de sidste 20 år. Mit ønske om at udvikle min praksis og finde dybere ind i yogaens univers, og om at formidle yoga til andre, ledte mig til Kundalini Yogaen.

Jeg er vild med denne yogaform. Kombinationen af aktive og stille øvelser, meditation, mantra og energi giver mig flow i kroppen, glæde i cellerne og kontakt til intuition og indre vejledning. Den holder mig ung, og jeg har aldrig haft det bedre.

Mit fokus som underviser er at støtte dig i at lytte til din krop og finde dit eget flow igennem de forskellige Kundalini Yoga Kriyas. Min stil er rolig, nærværende og altid med et smil. Jeg tror på, at udvikling kommer stille og roligt, skridt for skridt, via en kontinuerlig praksis.

Klub yogaflow - online kundalini yoga med Joyann

Om Kundalini Yoga

Kundalini Yoga kombinerer bevægelse, åndedræt, lyd og meditation for at give dig en hel og opløftende oplevelse.

Gennem oplivende rygfleks og andre yogastillinger, mantras og fokuserede åndedrætsøvelser ledes energien til de områder i dig, som kalder på både fysisk opmærksomhed, følelsesmæssig heling og stressreduktion.

 

Om Kundalini Yoga

Hvad adskiller Kundalini Yoga fra andre yogaformer?

I Kundalini yoga har vi et stærkt indre fokus, og arbejder med lukkede øjne det meste af tiden.

Vi bruger også særlige mantras til at starte og afslutte yogatimen. Dette åbner for spirituel kontakt og sætter en særlig energi i yogaforløbet.

Kundalini Yoga kaldes bevidsthedens yoga. Øvelserne er generelt temmelig forskellige fra andre yogaformer og de har til formål at bevæge energien i din krop på en helt bestemt måde. Øvelserne bringer bevidsthed og opmærksomhed til din krop og dit sind, så du oplever større flow, balance og harmoni.

Yogaformen bygger på specifikke serier af øvelser, yogasæt, som arbejder fokuseret på enkelte kropssystemer, chakras og diverse mentale, følelsesmæssige og fysiske tilstande.

Vi har Kundalini Yoga sæt for nyrer og binyrer, for personligt fokus, for mental klarhed, for immunforsvaret, for balance mellem optagelse og udskillelse osv osv.

Ordet Kundalini betyder dit kreative potentiale. Der er meget information derude om kundalini kraften, og denne kan være negativt ladet. I denne form for Kundalini Yoga handler det om gradvist at øge den indre bevidsthed på alle niveauer, og dette er en meget individuel proces. Du vil opleve en gradvis åbning af din kreative energi, en skøn og harmonisk udvidelse af dit unikke indre potentiale.

Jeg er uddannet i og praktiserer den form for Kundalini Yoga, som blev bragt til vesten af Yogi Bhajan i slutningen af 60´erne. Yogi Bhajan har vidergivet tusindvis af yogaserier, som er specifikke sekvenser af øvelser med en givet timing på hver øvelse. Jeg holder mig næsten udelukkende til disse givne serier uden at ændre eller modificere dem, da jeg oplever en helt fantastisk kraft og virkning af disse smukke, velkomponerede yogaserier.

Efter en Kundalini Yoga session vil du føle dig mere levende og i balance, og opleve større indre styrke, mental klarhed og indre ro.

Kundalini Yoga

Hvad får man ud af denne yogaform?

For mig var mødet med Kundalini Yoga et tydeligt vendepunkt. Fra at have brugt andre yogaøvelser i mange år, med fint resultat i krop og energi – men uden følelsesmæssig healing eller dybere forandring – oplevede jeg meget hurtigt stor dybde, dyb healing og en vidunderlig ny, indre balance.

Jeg var forelsket.

Fra min første Kundalini Yoga klasse i 2017 har jeg udelukkende praktiseret disse smukke yogasæt, chantet mantras og mediteret ud fra de unikke, dynamiske meditationer, vi har i Kundalini Yogaen.

Jeg har oplevet et gradvis øget fysisk velbefindende. Føler mig stærkere end nogensinde og mine lændesmerter er forsvundet. Følelsesmæssig og mentalt oplever jeg, at vaner og uhensigtsmæssig adfærd erstattes af bevidste valg, øget livsglæde og konkrete, konstruktive ændringer i min hverdag.

Det er svært at ændre sig, – sindet og vanen holder os fast i det kendte. Men igennem Kundalini Yoga oplever rigtit mange mennesker at føle sig mere levende, opmærksomme og forbundne med sig selv, med det som er større end os, med andre mennesker og med Moder Jord.

Al forandring starter med bevidsthed. Gennem en regelmæssig Kundalini Yoga praksis begynder tingene at ændre sig, næsten uden at vi mærker det. I stedet for at skulle ofre noget for at forandre os, bliver det til bevidste, positive valg.

Kundalini Yoga er en teknologi, hvor vi gennem kropsstillinger og åndedræt arbejder med kroppens energicentre (chakras), kirtler, indre organer, nerver, kredsløb og muskler. Vi har lukkede øjne under yogaøvelserne for at få mere til indre bevidsthed, der styrer energien på møder, der påvirker din energi-krop og giver en følelse, som er anderledes end andre former for yoga.

Kundalini Yoga og stressreduktion

En vej ud af stress

Under en Kundalini Yoga klasse bliver du konstant bedt om at trække vejret bevidst og i harmoni med øvelserne. Åndedrætsarbejdet bliver på denne måde dybt forbundet med hele din yogapraksis.

Bevidst brug af åndedrættet er et af de vigtigste redskaber til stressreduktion. Når vi lærer at trække vejret dybt og langsomt, oplever vi at komme tilstede her og nu. Det bliver lettere at mærke os selv og udtrykke vores følelser og behov på en sund måde, i stedet for at undertrykke dem.

Åndedrætsøveler – pranayama – styrker samtidig nervesystemet, hvilket hjælper os med at håndtere stress. Mange mennesker trækker vejret overfladisk, hvilket bremser energistrømmen langs hele rygsøjlen. Når vi trækker vejret helt ned i maven, og op i det øverste af brystet, aktiverer vi kontakt til vores følelser (i det 2. chakra) og dit kreative halschakra. Mange kundalini yoga udøvere oplever spontane følelser under træningen – hvilket er super skønt.

Grin, græd, lad følelserne strømme. Det vil både gøre dig glad og reducere din stress væsentligt.

De mantras, som vi ofte bruger i yogaen, hjælper også med at skabe balance i krop og sind, og de magiske lyde frigør ”glade” hormoner i hele dit system – du bliver gladere og kommer mere i kontakt med dit hjerte.

Kundalini Yoga kriya heart