Røgkvarts – indre styrke

ved Joyann Nielsen | 28. apr 2024 | Krystaller og sten

Giv slip og overgiv dig til dit højere formål.

Chakra: Rodchakra og jordstjerne chakra. 

Røgkvarts er en groundende, rensende og afbalancerende sten.  Den er en variation af klar kvarts, som har fået sine gråbrune toner fra stråling fra granit dybt i jorden.

Røgkvarts hjælper med transformation af negative tilstande som frygt, stress og depression, til positiv energi. Tilstande som forvirring, bekymring og tvivl er tegn på manglende jordforbindelse, og også her hjælper røgkvarts med at opløse ubalancerne.

Røgkvarts har en klar, ren energi som forstærker sandheden i alt omkring dig. Når røgkvarts finder vej ind i dit liv, kan det være tegn på, at det er tid til at åbne hjertet og lade lyset og kærligheden strømme. Sandheden vil gøre dig fri, og røgkvarts krystallen hjælper dig på rette vej.

Røgkvarts findes i mange farvevariationer, fra helt lys, næsten transparent til mørk brun.

Røgkvarts som hus krystal.

Røgkvarts hjælper både med at rense og frigive negative følelser og med at rense energien omkring dig.

Et dagligt renselses-ritual med røgkvarts vil hjælpe med at slippe negative følelser som jalousi, vrede og frygt og løfte din bevidsthed, så du kan vibrere med dit højeste potentiale.

Røgkvarts er en god Feng Shui hus-krystal, som renser og beskytter mod negativ energi. Brug den omkring computer og tv, hvor den vil opsuge og neutralisere skadelig elektromagnetisk energi.

Andre indlæg fra bloggen