Feng Shui konsultation

Feng Shui konsulent Joyann Nielsen

Feng Shui konsultation i dit hjem eller din virksomhed 

  • Er dit hjem et sted, hvor du lader op, slapper af og finder ro?
  • Udnytter du sammenhængen mellem din indre proces og dine fysiske omgivelser?
  • Er der steder i din bolig, som du undgår?
  • Har du svært ved at få indretningen til at føles GODT i nogle af rummene?

Efter et Feng Shui besøg af Joyann vil du have konkrete ideer til, hvordan du kan optimere boligen på måder, som du kan overskue.

De ideer og råd, som du får, vil passe til boligen og beboerne, både praktisk, æstetisk og økonomisk.

Rådgivningen er intuitiv og personlig, og ideerne kommer direkte under konsultationen.

Via vores samtale, det ting du/I fortæller, det jeg mærker og de intentioner, I har for boligen får ideer og insigter plads til at flyde til jer.

Dit hjem påvirker dig, uanset hvordan det er indrettet.

Den energi og kærlighed, du lægger i dit hjem, kommer tilbage til dig mange gange.

Feng Shui bagua kortet

Bagua kortet er det system, som kortlægger boligen i forhold til ni overordnede livsområder.

I får bagua kortet lagt på hele huset/lejligheden og vi snakker lidt dybere ind omkring livsområder, som dækker de rum, I gerne vil have hjælp til.

Det er min intention at I får ideer til Feng Shui ændringer som både styrker og afbalancerer rummene i sig selv, og som også støtter jer i at manifestere positiv udvikling på de berørte livsområder.

Bagua-kortet tegnet på en grundplan

Hej Joyann

Nu er det hele ved at tage form. Træ bordplade køkken, mindre spisebord og et billede af det hellige bjerg. Stemningen er markant anderledes og nu sidder vi i køkkenet.

Det er jo omdømme området vi arbejder med og i går fik jeg en SMS om, at en person har læst noget skriftligt arbejde jeg har lavet for år tilbage. Jeg fik anerkendelse for det faglige arbejde og for det menneskelige udtryk.

Tak for god vejledning 🤗❤️
Vh Charlotte

Reference Feng Shui konsultation

Feng Shui konsultationen

En Feng Shui konsultation i dit hjem vil fokusere på de områder i boligen, som udfordrer jer.

Det er svært at rumme ændringer mange steder på en gang. Derfor vælger vi fokus for besøget. Det kan være fokus ud fra konkrete indretningsudfordringer eller ud fra livsområder, hvor I er i proces.

De to ting hænger ofte sammen. Der hvor boligen “hænger” finder man tit et livsområde, som mangler energi.

Eksempler på bagua område spejlinger:
Rod i parforholdshjørnet afspejler udfordrigner omkring partner eller selvkærlighed.

Rod i velstandshjørnet afspejler udfordringer omkring økonomi, værdi og vækst.

Overordnet energi og fokusområder
Jeg starter med at kigge rundt i hele boligen for at mærke efter om der evt. er andre steder der kalder en der, hvor I umiddelbart har brug for hjælp.

Resten af besøget fokuserer jeg på det eller de rum, hvor I har brug for ideer, indsigt og inspiration.

I får konkrete forslag til, hvordan de valgte områder kan optimeres med farver, generel indretning og detaljer, som vil støtte energien.

Du kan skabe mere glæde, overskud og flow i dit liv ved at være bevidst om det, du omgiver dig med.

Feng Shui konsultationer

Sådan foregår en Feng Shui konsultation

Fokus vil ligge på de områder i boligen eller virksomheden, hvor energien ikke er optimal.

Det er her, det giver mening at finde løsninger, som rykker energien og igangsætter en opbyggende proces.

Jeg starter med at se/mærke hele boligen, så jeg får et helhedsindtryk. Nogle gange kommer der ting frem, som man måske ikke lige havde tænkt på – men som har indflydelse på problemerne.

Derefter vælger vi et eller flere fokusområder, hvor jeg går dybere.

NB: Jeg ikke giver detaljeret vejledning i alle husets rum. Spørgsmål om placering af genstande, møbler og billeder vil være begrænsest til de områder, som er i fokus. 

Forberedelse

Inden konsultationen får du en samtale via telefon eller Zoom. Her har du mulighed for at fortælle lidt om situationen, så jeg får et klart billede af, hvad du gerne vil have ud af Feng Shui besøget.

Du sender mig samtidig en grundplan eller en håndtegnet skitse af boligen, så jeg kan tegne bagua kortet op.

Vi aftaler en dag og et tidspunkt for besøget. Det er fint, hvis alle voksne i familien kan være til stede under konsultationen, men det er ikke nødvendigt.

Selve Feng Shui besøget

En konsultation varer 2 ½ – 3 timer.

Erfaringsmæssigt er det en god tidsramme, som giver rum til at jeg kan komme rundt til det vigtige.

Samtidig er det en ramme, som du som modtager kan overskue, ikke mindst energimæssigt.

Det er meget individuelt, hvordan en Feng Shui konsultation forløber. Det er en intuitiv proces, og jeg går med inspirationen og dykker ned i de udfordringer, jeg møder undervejs.

Skriftlig oversigt

Efter konsultationen får du en skriftlig oversigt i punktform over de konkrete ideer og ændringsforslag, som vi kommer frem til.

Der kommer ofte indsiger, sammenhænge og uddybende ting frem, som du måske gerne vil gemme. Du opfordres derfor til selv at skrive ned eller optage memoer på telefonen under Feng Shui besøget.

Pris på Feng Shui konsultation

Et Feng Shui besøg koster 3500 kr. inkl. moms, plus kørsel.

Kørsel koster 250 kr pr. kørt time.

NB: Jeg kører kun i en afstand på ca. 130 km. Jeg dækker hele Djursland og Aarhus området,  grænsen for fysisk Feng Shui besøg går til Aalborg, Skive, Holstebro, Herning, Kolding. 

Kontakt mig omkring online konsultation. hvis du ønsker min hjælp på andre adresser. 

Du vil modtage en faktura på hele beløbet, som betales inden besøget.

Aftal tid til indledene samtale på SMS/telefon 41432001 eller email til joyann@shiningpeople.dk

 

Feng Shui konsultation med Joyann Nielsen