Chanting Cirkler
Fordybelse i lydens og stemmens healende energier igennem mantras og musik.

Chanting cirkler med Torben og Joyann
En Chanting Cirkel er et event, hvor vi fordyber os i healende mantras. Det kaldes også Kirtan, og formålet er at vi sammen lader stemmer, rytmer og ord skabe en særlig, healende oplevelse.
Ved at chante mantras og lytte til dem sammen åbnes den direkte vej til dit hjerte.
Den rytmiske og melodiske gentagelse af et mantra har en positiv effekt på dit mentale, følelsesmæssige og fysiske velvære.
Healing sker af sig selv gennem chanting
En af de fantastiske effekter af mantra sang er, at lyden og energien i sig selv opløser problemer fra fortiden og bekymringer om fremtiden.
Chanting hjælper dig med at løse og opløse blokeringer, uden at du behøver genopleve oplevelser eller gennemgå mentale processer.
Det er en blid proces, som sker når du åbner for din stemme, gennem energien i de hellige mantras og gennem den fælles, hjerteåbnende oplevelse.
Kom og oplev lydens afstressende, opløftende og forvandlende kraft når vi sammen chanter opløftende mantras.
NB: Du behøver ikke kunne synge for at være med. Og har du mere lyst til bare at lytte til musikken og stemmerne er det også helt ok.

Gå hjem fra en chanting cirkel med glædesbobler i hele kroppen.
Book os til en chanting cirkel
Har du en klinik, et yogastudie eller andet egnet lokale, kommer vi gerne ud og holder en chanting cirkel hos dig.
Det kan være dag eller aften, og et tidsrum på 2-2 ½ time er fint.
Kontakt Joyann på email eller ring på mobil 41432001 for at snakke mere om det praktiske.
Om chanting og Kirtan
Kirtan er en form for fællessang, hvor vi sammen chanter (synger) hellige mantras, som løfter os og forbinder os med hjerte og sjæl.
Mantras er som små, magiske kodeord som løfter din energi og åbner for kontakten til dit indre lys. Mantras er for alle.
Du behøver ikke synge ”pænt” og ramme tonen. Det er din indre oplevelse, som er i fokus
Joyann og Torben vil føre gruppen gennem en række smukke mantras, med støtte fra forskellige instrumenter.
Hvert mantra bliver præsenteret, så du kender meningen af ordene og effekten af mantraet, når vi lader lyden af stemmerne fylde rummet.
Du behøver ingen erfaring med mantras, yoga eller meditation for at være med.
Melodierne er enkle og hvert mantra gentages mange gange. Du får samtidig alle mantras på skrift.
Hvis du ikke har lyst til at chante med, er også helt ok bare at være stille og lytte med.
Når vi chanter mantras i en gruppe skabes en stærk fælles energi, som løfter alle deltagere.
Man bliver glad af at chante mantras sammen.
Om mantras
Mantras er helt særlige lyde, som åbner din energi og giver glæde, velvære og bobler i kroppen.
Et mantra er en lydvibration som ændrer og løfter din bevidsthed gennem en måde tungen bevæger sig i munden og den konstante rytme, når vi chanter mantraet.
Mantraet stilner tankerne, ændre følelserne og åbner for intuitionen.
Er det noget religiøst?
Mantras er ikke noget religiøst, selv om flere religioner bruger mantras.
Mantras virker ved at lydene og rytmen skaber ændringer i hjernekemien.
Vibrationen fra lyden og stimuleringen af punkterne i ganen påvirker de overordnede hormonkirtler i hjernen, som igen regulerer hele hormonsystemet og stofskiftet.
Læs mere om matras på Joyann´s blog: Hvad er et mantra?