Mala workshop stemning

Aktuelle workshop datoer

Lørdag d. 30. august 10-16
Fredag d. 3. oktober 10-16
Lørdag d. 15. november 10-16

Workshop pris 750 kr.

EARLY BIRD PRIS 650 kr. ved tilmelding senest 2 uger før workshoppen

NB: Materialer til din malakæde (250 kr.) betales på workshoppen. 

Alle mala workshops foregår hos os på Trampelmosevej 1, Vivild, 8961 Allingåbro

En deltager siger:

“1000 tak for i lørdags, min mala følger mig overalt og er nærmest blevet en del af min krop.

1000 tak smukke du”

Mala workshops med Joyann

Kom og skab din egen unikke mala kæde

Mala kursus stemning

En spirituel rejse i hjertet af Norddjursland

Drømmer du om en pause fra hverdagen, hvor kreativitet og spiritualitet forenes?

Kom med på en transformerende mala workshop hos Joyann og Torben i naturskønne omgivelser ved en lille mose på Norddjursland.

I hyggelige rammer fordyber du dig i skabelsen af din helt personlige malakæde med 108 krystaller og naturperler.

Workshoppen er en invitation til at mærke krystallernes særlige energi og få klarhed over dine positive intentioner, mens du binder knuder mellem hver perle.

Din nye mala kæde bliver en helt særlig ledsager på din spirituelle rejse, opladet med positiv energi vil den hver dag minde dig om den hensigt, du lægger ind i kæden.

En sanselig og intuitiv proces

Vi starter dagen med en introduktion til mala kædernes verden og en grounding meditation, der skaber ro og åbner for din intuition. Fra dette stille indre rum guider Joyann dig i valget af de krystaller, der resonerer med dig.

Når du har valgt dine perler, fordyber du dig i at lægge de 108 perler op i et mønster. Her lader du intuitionen komme ind, og leger med materialerne indtil din mala føles helt rigtigt.

Du får kyndig vejledning i hele processen:

 

  • Design: Udfold din kreativitet og sammensæt din unikke mala med et bredt udvalg af krystalperler og naturmaterialer. Vælg den farve snor og den kvast, der fuldender dit personlige udtryk.
  • Håndværk: Lær den traditionelle teknik med at binde knuder mellem hver perle, så de falder smukt og kæden bliver stærk – en meditativ handling i sig selv, der giver din mala styrke og fleksibilitet.
  • Guruperle og kvast: Afslut din mala med den traditionelle guruperle og en håndbundet kvast, der symboliserer forbindelse og enhed.
  • Indvielse: Vi afslutter workshoppen med en indvielsesproces, hvor du indkoder din personlige intention i din nyfødte mala.
Mala workshop stemning

Fordybelse og spirituel næring

En mala workshop handler om mere end perler og kreative sysler.

Dagen er en invitation til fordybelse, kreativitet og spirituel næring. Omgivet af  det grønne Norddjursland får du mulighed for at:

  • Lade batterierne op i smuk natur.
  • Mærke roen sænke sig i en autentisk og uhøjtidelig atmosfære.
  • Forbinde dig med din intuition og skabe noget unikt med dine hænder.
  • Få en personlig meditationskæde fyldt med dine intentioner og krystallernes energi.

Praktisk information:

Workshoppen afholdes i vores hjem og der er plads til 4 deltagere. Forvent autentisk hygge, varme og nærvær.

Vi vil inddrage naturen omkring os i løbet af dagen.

Joyann leder workshoppen med sin viden og erfaring med mala kæder og spirituelle processer. Torben står for frokost og musik undervejs.

Lyder det som noget for dig? Vi glæder mig til at byde dig velkommen til en inspirerende dag.

NB: Vi har hund og kat. 

En mala workshop med Joyann et mix af fordybelse, spiritualitet, kreativitet og hyggeligt, jordnært samvær.

Mala kursus stemning

Aktuelle mala workshop datoer

Lørdag d. 30. august 10-16
Fredag d. 3. oktober 10-16
Lørdag d. 15. november 10-16

Workshop pris 750 kr.

EARLY BIRD PRIS 650 kr. ved tilmelding senest 2 uger før workshoppen

NB: Materialer til din malakæde (250 kr.) betales på workshoppen. 

Alle mala workshops foregår hos os på det nordvestlige Djursland:

Trampelmosevej 1, Vivild, 8961 Allingåbro

Spændende facts om kreativitet

Kreativitet giver os:

  • Kontakt til dybere tanker, følelser og overbevisninger
  • Autententisk selvudtryk
  • Mindre stress og mere indre ro
  • Balance og klarhed i sindet
  • Bedre selvværd
  • Fjerner blokeringer fra gamle vaner og mønstre
  • Forbinder os med passion
  • Åbner hjerte og sind
  • Løfter humøret og giver livsglæde
  • Nye måder at tænke på
  • Smil fra hjertet
Krystalperler til mala kæder

Kreativitet er en spirituel praksis

Når du bruger hænderne til at skabe noget nyt, åbner du dig for nye sider af dig selv.

Du kommer tilstede i nu´et, og alle problemerne glider i baggrunden. I stedet får du rum til at mærke dig selv, og du vil opleve, at ideer, indsigter og erkendelser lander af sig selv.

På en mala workshop med Joyann vil du opleve en unik kombination af kreativitet og spirituel praksis.

Det er bevist, at kreative projekter gør os gladere. Det øger simpelthen niveauet af dopamin (lykkehormon) i kroppen, når vi skaber noget. 

Der er også lavet undersøgeler, som viser at kreativ udfoldelse booster selvtilliden og øger selvværdet. Vi løfter os ved at skabe noget, og en af de store øjeblikke på et mala kursus er der, hvor alle de færdige, nyfødte mala kæder bliver båret for første gang.

Det er bare en skøn følelse. 

Et mala kursus kan også være en god hjælp til at slippe stress og travlhed. Det er bare ikke muligt at skabe noget under pres, og derfor er der masser af rum i kurset til at geare ned, mærke dig selv, slappe af, bruge kroppen og grine.

Kreativitet er i sig selv en kur mod stress. 

Så har du en facination af de smukke mala kæder, og ønsker at skabe din helt egen – ja så er det bare med at få meldt dig til en mala workshop.

Joyann i kursuslokalet med mala kæde

Hvad er en mala meditationskæde?

En mala er en kæde med 27, 54 eller 108 perler. En mala kan bruges til meditation, hvor du bruger perlerne til at “tælle” gentagelser af et mantra eller en øvelse.

Mala kæder er også flotte som smykke, og mange bruger deres mala under yoga, hvor den vil hjælpe dig med at holde fokus på dine intentioner og din indre proces, og du kan tage energien med dig ud i din dag.

Læs også mit indlæg på bloggen: Hvad er en mala

Mala med karneol og mookait