Site icon SHINING PEOPLE

Forbind dig med de 7 retninger

Forbind dig med de 7 retninger

Har du lyst til at få lidt dybere forbindelse med naturen, med den skønne energi som er der til dig, helt gratis?

Så kan jeg anbefale dig at bruge lidt tid på at forbinde dig med de 7 retninger.

Ja. Der er syv retninger. De fire verdenshjørner samt op, ned og ind. 

Jeg plejer at stoppe et sted på min morgentur, for lige at sige godmorgen til retningerne. Når jeg tager turen ud over markerne, er der et sted med udsigt hele vejen rundt, og hvor jeg kan se solopgangen, hvis timingen er rigtig. Det er et godt sted for mig (jeg elsker solopgange), – men alle steder og alle tider på døgnet kan bruges.

Her er min udsigt, en smuk efterårsmorgen på toppen af markvejen, 700 meter fra vores hus.

De 7 retninger giver nærvær her og nu

Herunder får du en kort guide til sådan en lille bevidstheds- og opmærksomhedsrejse, som vil forankre dig her og nu.

Det er optimalt at lave processen uden i den friske luft, hvor du kan se og mærke naturen. Men du kan også sagtens finde de 7 retninger indendørs, og få super god effekt af processen derfra.

Du skal bare lige finde verdenshjørnerne. Tjek på din mobil, som måske har en kompas app – og ellers kan du let installere sådan en.

TIP: Nederst på siden finder du processen i kort format – scroll helt ned på siden. 

Proces: Forbind dig med retningerne

Det er en helt enkel øvelse, som kan gøres på et par minutter. Du kan også bruge længere tid, hvis du vil gå dybere ind i forbindelsen til hver retning.

Vend dig altid først mod øst, for at møde de nye inspirationer. Det er en cyklus, som vi naturligt gennemgår omkring udvikling af en ide, et nyt projekt, en indre proces eller en hvilken som helst livsudfordring.

Processen starter med fødsel, så vækst i ungdom, reflektion og justeringer i voksenlivet og visdom i alderdommen. Undervejs kan vi søge vejleding oppefra, støtte nedefra og det hele tager udgangspunkt i den, vi er, i hjerte og sjæl.

Øst – nye begyndelser


Vend dig mod øst, og tak for de nye vinde.

Tak for nye begyndelser, nye planer og nye frø, som bliver sået. Tænk på energien om foråret, og i starten af livet.

Åbn dine arme mod øst og træk den spirende energi ind i din krop.


 

Syd: Vækst og udvikling

Vend dig mod syd og tak for vækst og fremdrift.

Det er her, dine frø vokser og bliver til store, sunde planter. Det er her, dine planer bliver ført ud i livet.

Forestil dig varmen fra solen og mærk, hvordan varmen fra dit hjertes drømme spreder sig i alle retninger.


 

Vest: Nyt perspektiv

Vend dig mod vest og tak for for en god høst, en sund udvikling.

I vest ser du tingene fra nye vinkler og får inspiration til forandringer.

Lad roen sænke sig i dig, som den gør om efteråret, og giv slip på det, som ikke støtter din rejse.


 

Nord: Fuldendelse og reflektion

Vend dig mod nord og tak for fuldendelse.

Nord er retningen for visdom, reflektion og hvile – før en ny cyklus starter.

Forestil dig stjernerne og vinterens mørke nat og tak for den vejledning, du har modtaget undervejs.


 

Opad: Spirituel kontakt

Send opmærksomheden opad,

til Universet og stræk dine arme opad, mod himlen.

Mærk taknemmelighed for et åbent sind og for spirituel vejledning og lad følelsen af frihed fylde dig.


 

Nedad: Næring og omsorg

Send opmærksomheden ned i jorden

Forestil dig, at du har stærke rødder, som vokser nedad fra dine fødder.

Hold dine arme ned langs kroppen med åbne håndflader og tak Moder Jord for visdom, for næring og for styrke.


 

Indad: Dit hjerterum

Vend nu din opmærksomhed indad.

Se ind i din krop, ind i dit hjerte. Det er her, de 4 verdenshjørner mødes og her Universet og Moder Jord forbindes, inde i dit center.

Læg hænderne på dit hjerte, højre hånd over venstre. Det er her, du mærker hvem du er og hvorfor du er kommet.

For mig er denne proces efterhånden blevet en naturlig del af min dag.

Den giver ro i kroppen og løfter mig ind i en lækker tilstand, hvor udfordringer lettere overvindes, og hvor det er lettere at finde ind til dagens flow og formål.

Det er ALTID godt at træde lidt ud over sig selv, og lade Moder Natur få en større plads i livet.

Den korte version af processen med de 7 retninger:

  1. Åbn dine arme mod øst og træk den spirende energi ind i din krop.
  2. Drej dig en kvart omgang mod venstre og mærk varmen fra dit hjertes drømme
  3. Drej dig en kvart omgang mod venstre og giv slip på det, som ikke støtter dig lige nu
  4. Drej dig en kvart omgang mod venstre og tak for den vejledning, du har modtaget undervejs.
  5. Ræk armene opad og lad følelsen af frihed fylde dig.
  6. Åbn håndfladerne nedad og tak Moder Jord for hendes gaver
  7. Læg hænderne på dit hjerte, højre hånd over venstre og mærk dit hjerte

 

Exit mobile version